Opfølgningen på tilsyn 2020: Hvad har I arbejdet med af udviklingsområde/styrket opmærksomhed?

Der har været fokuseret på at gøre læreplanen færdig, hvilket skete i sommer. Der har været en fin proces og det har været prioriteret, og det blev udarbejdet før corona nedlukningerne.

Den styrkede pædagogiske Læreplan

1. Eksempler fra praksis på hvad der fungerer rigtig godt og eksempler på hvad der er udfordrende i arbejdet med læreplanen?
2. Hvordan arbejder I med evalueringskultur?

Oplevelsen er at læreplanen står på den praksis som allerede finder sted. Der bliver konkret arbejdet med det der står i læreplanen. Der er løbende nye behov der skal tilrettes ift. de aktuelle børn. De er børnene der er med til at vise hvad der er mere behov for pt. Der er eksempler på at der skal ligges særlige indsatser ift. det tværfaglige samarbejde, det kræver at tiden prioriteres.

Evaluerings kulturen er noget der skal arbejdes med, det tages op igen efter tilsynet. der har tidligere været filmet eller optaget børnenes fortællinger.

Sprogindsats

(beskriv kort)

3. Hvad har I særligt fokus på i sprogarbejdet med børnene (0-2 år/3-5 år)?

Der er en stor opmærksomhed på at sproget binder os sammen og der er ønske om at høre om hvordan børnene forstår deres omverden, bl.a. om hajer. Det er stor opmærksomhed på at de børn der kan have svært ved at udtrykke sig, og hvad det betyder for relationer for barnet. De tætte relationer er et vigtigt udgangspunkt. Alle voksne kender alle børn godt. De børn der har haft udtale vanskeligheder har et stort drive ift. at give sig tid til at forstå dem, de voksne er meget opmærksomme på de børn.

Der har været en opmærksomhed på alle børn har gode relationer.

Der er fokus på at læse bøger og undre sig over ord, på forskellige niveauer, det er centralt for frokosten.

Der er nogle faste bøger der læses på forskellige alderstrin.

Tidlig indsats

4. Hvilke konkrete indsatser har I (0-2 år/3-5 år)?

Der er et fint samarbejde med PPR hvor der bl.a. er et godt samarbejde med tale- hørekonsulenten.

Læringsmiljø for alle børn

5. Hvordan organiserer i det pædagogisk læringsmiljø (personale/aktiviteter/tid)?
6. Kom med eksempler på hvordan børn får indflydelse på hverdagen?
7. Hvordan bruges leg og rutiner til at støtte børnenes udvikling?
8. Hvordan arbejder I med børns nysgerrighed og kreativitet, bl.a i nærmiljøet?

Der er stort fokus på frokoster, at alle børn skal cykle og at der er er faste turdage. Det bliver et mål at alle børn får cyklet og nu kan alle børn i storegruppen cykel selv. 

Der er meget tid hvor børnene selv kan vælge hvad de gerne vil, mange af børnenes aktiviteter er styret af lyst og relationerne til vennerne.

Børnene skal med på ture, og der er julegaver som børnene alle laver. Der kan også være tidspunkter i løbet af dagene hvor børnene kan have behov for at de voksne træffer beslutninger for dem.

Der er et fokus på at i nogle sammenhænge er der behov for at børnene giver fx en bog en chance mere. Under corona blev det synligt at der var meget selvstændighed der blev taget fra børnene. Det har betyder at både børn og voksne skal igang igen, fx når der skal være børn der deltager i borddækning. Der er nogle af børnene der nu selv tager deres eget bestik og tallerken.

Børnene får også øvet at de allesammen er en del af gruppen hvor der vises at der er plads til alle. Der er nogle eksempler på at børnene får lov til at stemme når en beslutning skal træffes. 

Der er mange ture ud af huset. Alle grupperne er på en tur hver uge. Der er 11 forskellige legepladser i området der har været flittigt besøgt.

Det fysiske læringsmiljø

9. Hvordan har erfaringer fra corona været med til at få nye ideer til at bruge de fysiske rum (små grupper, ude og inde)
10. Hvad vil I gerne have styrket ift. det fysiske læringsmiljø?

Der opleves ikke at være nogle gode erfaringer fra corona der har været værdifulde at tage med videre.

Der er pt ikke planer om noget der skal ændres, men grisefolden er blevet en del af legepladsen og der er andre områder på legepladsen der er under udvikling. Der er stor opmærksomhed på at indrette sig efter hvad der optager børnene og løbende lave om. Der er bl.a. et ønske om at børnene fra børnehavens legeplads kan se hvad de store børn laver i SFO’en.

Bestyrelsen

Der er kommet en ny bestyrelse, hvor de nye medlemmer kan melde emner ind  til drøftelse. Der er

11. Hvordan inddrages  forældrerepræsentanter i bestyrelses arbejdet (bl.a. mødeindhold)?
12. Hvordan kan bestyrelsen udvikle på samarbejdet med de øvrige forældre?

en opgave for bestyrelsen i at videregive hvordan det er at være forældre i Baunegården, og den kultur der er her. De pædagogiske emner på møderne dækker både børnehaven, SFO go klub. Forældrene i bestyrelsen bidrager desuden respons fx ift. hvad der er planer om at gå i gang med og det der er i gang, så forældre ved hvad der rør sig.

Der har været afholdt færre bestyrelsesmøder pga.

corona. Forældrene har ikke mange emner der trænger sig på. Der lægges vægt på at forældre får en forståelse af hvad der aktuelt sker.

Forældresamarbejde

13. Opstartssamtaler/Ekstra forældresamtaler?
14. De daglige dialoger?
15. Forældres ønsker/behov for samarbejdet?

Der er en stor opmærksomhed på at inddrage børnene hvis der er behov for at drøfte hvad barnet oplever i børnehaven. Forældrene inviteres til at være med til at tage handling, når barnet oplever noget de ikke synes er godt.

Der er startsamtaler og midtvejskonsultationer. På disse kan der både tales om hvad barnet har oplevet hidtil og hvad der skal ske mere af. Derudover er der alle de daglige samtaler. Der er mulighed for at forældre eller pædagoger kan få aftale et yderligere møde ved behov. Der er stor opmærksomhed på at der er tid til at tage dialogen når der er noget der fylder, og indimellem er der møder ofte.

Der har været afholdt store forældremøder, bl.a. ift. den nye styrkede læreplan. der har været drøftet hvilke dilemmaer der er i forældresamarbejdet. Hvilket der opleves at være en stor opbakning til. Der er i personalegruppen en god fornemmelse af hvornår der er behov for at holde et møde.

Der har været dialoger om hvorfor det er godt at gå i børnehave, og hvad man ikke kan derhjemme.

Tværfagligt samarbejde

(beskriv kort)

16. -    Samarbejde med skole/SFO

• PPR: Pædagogiske vejledere, talehørelærere og psykologer
• Familieafdelingen og sundhedsplejen

Der er gang i SPU forløb med pædagogisk vejledere, bl.a. der er samarbejde hvis børn har behov for noget særligt ift. skolestart eller andre særlige behov. Der er indimellem netværksmøder hvor der samarbejdes med Børn og familie.

Medarbejdere

17. Hvordan sikrer I at der løbende sker en faglig udvikling? 
18. Mødevirksomhed: hvordan organiserer I det og har corona medført ændringer?

Den faglige udvikling handler om hvad der sker i det omkringliggende samfund og de oplevelser der opstår i praksis.

De studerende kan have behov for at få tydeligere drøftelser om ag indblik i hvad det Baunegården står på af værdier. Der har været oplevelser med at studerende kan bidrage, bl.a. med deres opgaver.

19. Opsamling fra den pædagogiske konsulents tilsynsbesøg.

Under tilsynsbesøget er der nogle steder mange børn og andre steder færre børn, men generelt er der en fin fordeling og børn der er fordybet i lege eller aktiviteter. Der er en generel fin opmærksomhed og nærvær mellem voksne og børn. Der er voksne der indgår i meget relevante samtaler med børn i mindre grupper og opsøger børn, der ikke helt ved hvad de skal lige nu. Under tilsynet er der ikke voksne der indgår i børnenes lege.

Øvrige kommende udviklingsområder – hvad optager os nu?

Opfølgningen på tilsyn 2020: Hvad har I arbejdet med af udviklingsområde/styrket opmærksomhed?

Der har været fokuseret på at gøre læreplanen færdig, hvilket skete i sommer. Der har været en fin proces og det har været prioriteret, og det blev udarbejdet før corona nedlukningerne.

Den styrkede pædagogiske Læreplan

1.    Eksempler fra praksis på hvad der fungerer rigtig godt og eksempler på hvad der er udfordrende i arbejdet med læreplanen?

2.    Hvordan arbejder I med evalueringskultur?

Oplevelsen er at læreplanen står på den praksis som allerede finder sted. Der bliver konkret arbejdet med det der står i læreplanen. Der er løbende nye behov der skal tilrettes ift. de aktuelle børn. De er børnene der er med til at vise hvad der er mere behov for pt. Der er eksempler på at der skal ligges særlige indsatser ift. det tværfaglige samarbejde, det kræver at tiden prioriteres.

Evaluerings kulturen er noget der skal arbejdes med, det tages op igen efter tilsynet. der har tidligere været filmet eller optaget børnenes fortællinger.

Sprogindsats

(beskriv kort)

3. Hvad har I særligt fokus på i sprogarbejdet med børnene (0-2 år/3-5 år)?

Der er en stor opmærksomhed på at sproget binder os sammen og der er ønske om at høre om hvordan børnene forstår deres omverden, bl.a. om hajer. Det er stor opmærksomhed på at de børn der kan have svært ved at udtrykke sig, og hvad det betyder for relationer for barnet. De tætte relationer er et vigtigt udgangspunkt. Alle voksne kender alle børn godt. De børn der har haft udtale vanskeligheder har et stort drive ift. at give sig tid til at forstå dem, de voksne er meget opmærksomme på de børn.

Der har været en opmærksomhed på alle børn har gode relationer.

Der er fokus på at læse bøger og undre sig over ord, på forskellige niveauer, det er centralt for frokosten.

Der er nogle faste bøger der læses på forskellige alderstrin.

Tidlig indsats

4. Hvilke konkrete indsatser har I (0-2 år/3-5 år)?

Der er et fint samarbejde med PPR hvor der bl.a. er et godt samarbejde med tale- hørekonsulenten.

Læringsmiljø for alle børn

5.    Hvordan organiserer i det pædagogisk læringsmiljø (personale/aktiviteter/tid)?

6.    Kom med eksempler på hvordan børn får indflydelse på hverdagen?

7.    Hvordan bruges leg og rutiner til at støtte børnenes udvikling?

8.    Hvordan arbejder I med børns nysgerrighed og kreativitet, bl.a i nærmiljøet?

Der er stort fokus på frokoster, at alle børn skal cykle og at der er er faste turdage. Det bliver et mål at alle børn får cyklet og nu kan alle børn i storegruppen cykel selv. 

Der er meget tid hvor børnene selv kan vælge hvad de gerne vil, mange af børnenes aktiviteter er styret af lyst og relationerne til vennerne.

Børnene skal med på ture, og der er julegaver som børnene alle laver. Der kan også være tidspunkter i løbet af dagene hvor børnene kan have behov for at de voksne træffer beslutninger for dem.

Der er et fokus på at i nogle sammenhænge er der behov for at børnene giver fx en bog en chance mere. Under corona blev det synligt at der var meget selvstændighed der blev taget fra børnene. Det har betyder at både børn og voksne skal igang igen, fx når der skal være børn der deltager i borddækning. Der er nogle af børnene der nu selv tager deres eget bestik og tallerken.

Børnene får også øvet at de allesammen er en del af gruppen hvor der vises at der er plads til alle. Der er nogle eksempler på at børnene får lov til at stemme når en beslutning skal træffes. 

Der er mange ture ud af huset. Alle grupperne er på en tur hver uge. Der er 11 forskellige legepladser i området der har været flittigt besøgt.

Det fysiske læringsmiljø

9.    Hvordan har erfaringer fra corona været med til at få nye ideer til at bruge de fysiske rum (små grupper, ude og inde)

10.  Hvad vil I gerne have styrket ift. det fysiske læringsmiljø?

Der opleves ikke at være nogle gode erfaringer fra corona der har været værdifulde at tage med videre.

Der er pt ikke planer om noget der skal ændres, men grisefolden er blevet en del af legepladsen og der er andre områder på legepladsen der er under udvikling. Der er stor opmærksomhed på at indrette sig efter hvad der optager børnene og løbende lave om. Der er bl.a. et ønske om at børnene fra børnehavens legeplads kan se hvad de store børn laver i SFO’en.

Bestyrelsen

Der er kommet en ny bestyrelse, hvor de nye medlemmer kan melde emner ind  til drøftelse. Der er

11.  Hvordan inddrages  forældrerepræsentanter i bestyrelses arbejdet (bl.a. mødeindhold)?

12.  Hvordan kan bestyrelsen udvikle på samarbejdet med de øvrige forældre?

en opgave for bestyrelsen i at videregive hvordan det er at være forældre i Baunegården, og den kultur der er her. De pædagogiske emner på møderne dækker både børnehaven, SFO go klub. Forældrene i bestyrelsen bidrager desuden respons fx ift. hvad der er planer om at gå i gang med og det der er i gang, så forældre ved hvad der rør sig.

Der har været afholdt færre bestyrelsesmøder pga.

corona. Forældrene har ikke mange emner der trænger sig på. Der lægges vægt på at forældre får en forståelse af hvad der aktuelt sker.

Forældresamarbejde

13.  Opstartssamtaler/Ekstra forældresamtaler?

14.  De daglige dialoger?

15.  Forældres ønsker/behov for samarbejdet?

Der er en stor opmærksomhed på at inddrage børnene hvis der er behov for at drøfte hvad barnet oplever i børnehaven. Forældrene inviteres til at være med til at tage handling, når barnet oplever noget de ikke synes er godt.

Der er startsamtaler og midtvejskonsultationer. På disse kan der både tales om hvad barnet har oplevet hidtil og hvad der skal ske mere af. Derudover er der alle de daglige samtaler. Der er mulighed for at forældre eller pædagoger kan få aftale et yderligere møde ved behov. Der er stor opmærksomhed på at der er tid til at tage dialogen når der er noget der fylder, og indimellem er der møder ofte.

Der har været afholdt store forældremøder, bl.a. ift. den nye styrkede læreplan. der har været drøftet hvilke dilemmaer der er i forældresamarbejdet. Hvilket der opleves at være en stor opbakning til. Der er i personalegruppen en god fornemmelse af hvornår der er behov for at holde et møde.

Der har været dialoger om hvorfor det er godt at gå i børnehave, og hvad man ikke kan derhjemme.

Tværfagligt samarbejde

(beskriv kort)

16. -    Samarbejde med skole/SFO

-       PPR: Pædagogiske vejledere, talehørelærere og psykologer

-       Familieafdelingen og sundhedsplejen

Der er gang i SPU forløb med pædagogisk vejledere, bl.a. der er samarbejde hvis børn har behov for noget særligt ift. skolestart eller andre særlige behov. Der er indimellem netværksmøder hvor der samarbejdes med Børn og familie.

Medarbejdere

17.  Hvordan sikrer I at der løbende sker en faglig udvikling? 

18.  Mødevirksomhed: hvordan organiserer I det og har corona medført ændringer?

Den faglige udvikling handler om hvad der sker i det omkringliggende samfund og de oplevelser der opstår i praksis.

De studerende kan have behov for at få tydeligere drøftelser om ag indblik i hvad det Baunegården står på af værdier. Der har været oplevelser med at studerende kan bidrage, bl.a. med deres opgaver.

19. Opsamling fra den pædagogiske konsulents tilsynsbesøg.

Under tilsynsbesøget er der nogle steder mange børn og andre steder færre børn, men generelt er der en fin fordeling og børn der er fordybet i lege eller aktiviteter. Der er en generel fin opmærksomhed og nærvær mellem voksne og børn. Der er voksne der indgår i meget relevante samtaler med børn i mindre grupper og opsøger børn, der ikke helt ved hvad de skal lige nu. Under tilsynet er der ikke voksne der indgår i børnenes lege.

Øvrige kommende udviklingsområder – hvad optager os nu?